Psykolog Mette Akselsen

Psykolog, cand. psych

 

Oplever du, at uhensigtsmæssige tanker eller et hav af ubehagelige følelser regerer i din krop? og at disse tanker og følelser påvirker din hverdag i sådan en grad, at du ikke kan leve det liv, du plejer eller drømmer om?  Så er du ikke alene. Utroligt mange mennesker oplever dette. Det kan være ubeskriveligt hårdt at være inde i sådan en periode af sit liv, og jeg vil i terapien guide og støtte dig, så du sikkert og roligt kommer ud på den anden side.

Jeg mener ikke, at man først behøver at gå til psykolog, når der er opstået store udfordringer eller problemer i ens liv. Du kan også gå i terapi, selvom du har det godt. I terapien kan jeg hjælpe dig med at blive klogere på din adfærd, dine tanker, din måde at håndtere følelser på og dine reaktionsmønstre.
Terapi kan være medskabende til et stabilt og godt liv, hvor du lærer at være i god kontakt med dit indre system, der holdes i balance.
Hos mig gælder reglen, at intet er for stort eller for småt at gå i terapi med.

Uanset hvilken problemstilling du kommer med, tilpasser jeg terapien til dine forventninger og mål.
Tryghed og tillid er noget af det allervigtigste for mig. Det er aldrig nemt at åbne op for sit sårbare indre, særligt ikke over for én, man ikke kender. Derfor vil du opleve, at jeg gør meget ud af, at du skal føle dig tryg og i ro i mit selskab – det skal være rart og lindrende at være i terapi hos mig.

Dette kan jeg hjælpe med

Jeg tilbyder følgende typer af forløb:

  • Individuel terapi
  • Forebyggende parterapi
  • Parterapi
  • Overgangen fra par til forældre – både før, under og efter barnets ankomst.

Jeg kan hjælpe dig, der lider af:

  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Svære følelsesmæssige udfordringer
  • Tankemylder

Ønsker du mere viden om de enkelte forløb, er du altid velkommen til at kontakte mig og høre mere.

Forebyggende terapi

Jeg tilbyder forebyggende terapi i individuelle forløb eller til jer som par.

Kan du se en fordel i at forebygge i stedet for at helbrede? Så er forebyggende terapi måske noget for dig. Forebyggende terapi fungerer ligesom et helbredstjek ved lægen, her får du blot undersøgt din mentale tilstand. Du kan gå i forebyggende terapi både selv eller sammen med din partner.
Her kan du/I eksempelvis:
Tage pulsen på de indre tilstande – lever du/I i en overskuds- eller underskudsposition?
– Få større indsigt i, hvordan du/I aktuelt har det, lige dér, hvor du/I er i livet.
– Få en forståelse for de mestringsstrategier, du bruger i din hverdag, så du kan forebygge for eksempel stress eller misforståelser i parforholdet

Udforske dine/jeres uudnyttede ressourcer
– Lære om din/jeres måde at tackle konflikter i hverdagen på

Forebyggende samtaler til jer som par vil også handle om, at I sammen kan få sat ord på de ting, som kan være svære selv at snakke om i hverdagen. Her griber I ind, inden at det går skævt. Det er et boost til parforholdet at deltage i en forebyggende parsamtale – og I bliver bedre rustet imod den modgang, der naturligt kan opstå i et parforhold. Det kan også være, at I skal til at være forældre, og derfor har brug for mere viden og forståelse for den psykiske udvikling I også gennemgår.

I forebyggende terapi får du sat ord på livet nu og her. Selvom livet føles godt, kan en samtale om dine oplevelser af hverdagen og nye øjne på din mentale tilstand, give dig en oplevelse af flow og ny energi.

Individuel terapi

Jeg tilpasser altid mine metoder til dit ønske og mål med terapien. Mine metoder handler særligt om at skabe mere omsorg for dig selv og give dit liv mere værdi i den retning, du ønsker det.
Vi vil ofte arbejde med nogle specifikke øvelser både i samtalen og mellem sessionerne, så du lærer at håndtere udfordringerne ude i det virkelige liv men med mig ved sin side.
Jeg møder dig med åbenhed, respekt og anerkendelse, så du føler dig tryg. Det er noget af det vigtigste for, at du får noget ud af terapien.

Parterapi

Det kan være et stort skridt at begynde i parterapi, og jeg vil gøre mit bedste for, at I får en så god oplevelse som muligt.
I parterapi arbejder man ikke mod hinanden – men man genfinder hinanden.
I terapien arbejder vi med jeres kontakt til hinanden, hvor målet er at få genskabt et trygt, sundt bånd mellem jer. Sammen dykker vi ned i jeres følelsesmæssige kontakt til hinanden, og arbejder sammen hen mod at begges forskellige behov i parforholdet bliver mødt på bedste vis. I får en større og mere nuanceret forståelse af hinandens måder at kommunikere og reagere på, hvilket er byggestenen for et stærkere og sundere parforhold.

Om mig

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet siden 2018. Jeg har som klinisk psykolog erfaring med samtaleforløb for alle aldersgrupper. Jeg brænder for at gøre terapi mere almindeligt brugt i hverdagen, og ikke kun, når det hele brænder på. Men at kunne gå til psykolog, for at ”tage temperaturen” på sit psykiske liv, og på en selvkærlig måde at passe på sig selv og vedligeholde et sundt og godt liv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig. Det er gratis og uforpligtende.

Ring til mig på tlf. 6057 9935 eller skriv til mig på nedenstående kontaktformular.

Kontakt mig her