Psykologistuderende Bjørk Søfelt – Aarhus

Stud.cand.psych.

Mit navn er Bjørk (han/ham), og jeg er psykologpraktikant i Dit Psykologhus i Aarhus.

Mit praktikforløb her i huset er en del af min kandidatuddannelse i Psykologi ved Syddansk Universitet, hvor jeg netop er ved at færdiggøre uddannelsen til psykolog.

Det betyder, at jeg lige nu tilbyder støttende samtaler – til reduceret pris og med kort ventetid her i Dit Psykologhus i Aarhus, hvor jeg samtidig har løbende sparring og ugentlig supervision ved mine erfarne psykologkollegaer.
 
Min tilgang
Jeg er nysgerrig på dig og det du kommer med. Du er et menneske med levet liv, erfaringer og oplevelser i bagagen. Du ved bedst, hvordan du har det. Det er min opgave at møde dig i det – åbent og nærværende. Jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå og støtte dig. Det gør jeg undersøgende, accepterende og empatisk. Det vigtigste for mig er, at du føler dig mødt, set og respekteret. Og at du får noget ud af det!

Som praktikant udvikler jeg løbende min praksis og samtalerne er altid et sammenspil mellem dig og mig. Derfor lægger jeg også vægt på feedback og løbende evalueringer. Vi er et team, der sammen kan hjælpe dig med dine ønsker og mål for samtalerne.
 
Fokus for de støttende samtaler
Jeg kan tilbyde støtte til håndtering af:

  • Ensomhed, ked-af-det-hed eller lavt selvværd
  • Eksistentiel tvivl, tab eller sorg
  • Udfordringer med køn eller seksualitet
  • Stress, ængstelighed og bekymringer i hverdagslivet
  • Bekymringer for fremtiden, uddannelse eller familieliv
  • Misbrug eller alkoholproblemer i familien
  • Selvskade eller manglende lyst til livet
  • Relationelle problemer, f.eks. udfordringer i parholdet, på arbejdet eller i venskaber

 
Erfaring
Jeg har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien – både i Aarhus og i Odense – så jeg er bekendt med de udfordringer, der kan være ved at være en psykisk syg ung. Man kan være ramt på mange forskellige måder, og jeg kan yde støttende samtaler, hvad enten det handler om udfordringer med spisning, selvskade eller noget helt tredje. Pårørende er også velkomne til at kontakte mig, da jeg ved, hvor stor en belastning det også kan være.

Jeg har været engageret i seksualundervisning i folkeskolen og interesserer mig for queer- og LGBT+-miljøer. Det kan både være rigtigt sjovt og spændende, men også svært – uanset hvor man er i livet. Der kan være mange udfordringer ved at have en bestemt seksuel orientering eller være i tvivl om ens kønsidentitet.
Hvis du oplever udfordringer med alkohol eller misbrug i din familie, så vil jeg også gerne hjælpe dig med at håndtere det. Det er mere almindeligt end man tror, og mange oplever udfordringer ved at være pårørende på den måde. Det er der ingen skam i.

Jeg er engageret i bl.a. højskolemiljøet, samt andre rummelige sociale fællesskaber. Ønsker du støtte/sparring til at finde, udvikle eller vedligeholde fællesskaber, så vil jeg gerne være behjælpelig.

Hvis du tænker et individuelt eller gruppeforløb om ensomhed, sorg, eksamensangst eller eksistentielle problematikker kunne være noget for dig, så tag kontakt. Vi hører meget gerne, hvis der er interesse for det.

Psykolog Aarhus Troels Therkelsen Lokale 6

PRAKTISK INFO

Jeg tilbyder individuel terapi både med fysisk fremmøde i klinikken eller online terapi via en sikker videoforbindelse.

Tidsbestilling:
Du kan bestille tid hos mig på tlf: 54 58 08 47 – tidsbestilling alle hverdage imellem kl. 07.00-17.00 eller på mail:
Samtalerne foregår i Aarhus, i vores klinik i Rosensgade 16, 2. sal, 8000 Aarhus C – medmindre andet er aftalt.

Afbud:
Afbud skal ske senest kl. 16.00 dagen før den aftalte tid. Ved afbud senere end kl. 16.00 eller ved udeblivelse uden afbud opkræves hele honoraret.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kontakt psykologerne i Dit Psykologhus i Aarhus

Spam-kontrol - Svar venligst på dette regnestykke