FAQ
Ofte stillede spørgsmål og anden brugbar information
Tilskud og Henvisning
Henvisning fra egen læge?
Hos Dit Psykologhus i Aarhus kan vi ikke tage imod en henvisning til psykolog fra egen læge. Der er i stedet andre muligheder for at få tilskud til din behandling hos Dit Psykologhus i Aarhus.
Du kan læse om mulighederne længere nede.
Fordelene ved at vælge Dit Psykologhus i Aarhus
- Vi har kun kort eller ingen ventetid på opstart af behandling.
- Vi tilbyder en effektiv, virksom og forskningsbaseret psykologbehandling.
- Vi sikrer dig en psykolog, som passer til dig, og som du har en god kemi med.
- Vi er specialister og tilbyder ekspertbehandling af en række forskellige problemstillinger.
- Vi tilbyder hjælp til at finde den rette psykolog hos Dit Psykologhus i Aarhus.
- Vi tilbyder en rolig, tryg og tillidsfuld atmosfære med god tid til den enkelte samtale.
Tilskud fra Sygeforsikring Danmark?
Kan jeg bruge min sundhedsforsikring?
Ja, du kan bruge din sundhedsforsikring her hos os, hvis den giver mulighed for, at du selv vælger psykolog. Har du en sundhedsforsikring ved Tryg kan du fra sommeren 2024 booke tid direkte i kalenderen hos en af vores autoriserede psykologer.
Vi har fravalgt samarbejde med netværksvirksomheder, hvilket betyder at vi kun kan tage imod samarbejde med andre sundhedsforsikringer, hvis de giver mulighed for, at du selv betaler sessionerne løbende og derefter selv afregner med dit forsikringsselskab.
Tilskud gennem Tryg behandlerbooking?
Har du en sundhedsforsikring hos Tryg, har du mulighed for at få op til 12 gratis sessioner hos en af vores autoriserede psykologer.
Fra sommeren 2024 vil du nemt og let kunne benytte dig af “Tryg behandlerbooking”, som er en digital løsning, der giver dig mulighed for at booke tid til psykologbehandling direkte i vores kalender enten via Tryg Sund-appen og eller via “Min side” på www.tryg.dk.
Tilskud fra andre sundhedsforsikringer mm.?
Vi samarbejder gerne med andre sundhedsforsikringer, kommunen eller din arbejdsgiver, hvis de giver mulighed for, at du selv betaler sessionerne løbende hos os og derefter selv afregner med dit forsikringsselskab, kommunen eller din arbejdsgiver efterfølgende.
Eksternt samarbejde med Fonden Mental Sundhed
Hos Dit Psykologhus i Aarhus tilbyder vi både individuelle stressforløb samt gruppeforløb til stresshåndtering i Åben og Rolig metoden. Tilbuddet er til stressramte og henvises fra Fonden Mental Sundhed, som samarbejder med forskellige kommuner, jobcentre og forsikringsselskaber.
Kontakt dit forsikringsselskab, kommune eller jobcenter for at høre om dine muligheder for at komme i stressbehandling hos Dit Psykologhus i Aarhus via en henvisning fra Fonden Mental Sundhed.
Tilbyder I gratis psykologhjælp til unge?
Nej. Den gratis psykologhjælp er en del af overenskomsten med sygesikringen, og det er derfor kun psykologer med ydernummer, der tilbyder den gratis psykologhjælp til unge.
Hvor mange psykologer, der må have et ydernummer og tage imod lægehenvisninger, er politisk bestemt og det er derfor slet ikke alle psykologer, der kan være en del af ordningen.
Om psykologhjælp
Hvorfor psykologhjælp?
Vi kommer alle ud for større eller mindre kriser i livet, hvor det kan være nødvendigt at få professionel hjælp til at komme videre. Det kan dreje sig om helt specifikke problemstillinger eller situationer, som du har svært ved at håndtere og har brug for hjælp til at komme videre med.
Det kan også være mere generelle problemer i form af forstyrrende tanker, som konstant trænger sig på og begrænser dig, eller at du oplever pludseligt at blive overvældet af store følelser, som du har svært ved at rumme og mest af alt ønsker at flygte fra.
Hvordan kan psykologbehandling hjælpe?
Som psykologer hos Dit Psykologhus i Aarhus har vi indgående kendskab til, hvordan kroppen og psyken påvirker hinanden gensidigt, og hvordan det kan påvirke vores handlinger.
Igennem samtale og forskellige psykologiske redskaber, bliver vi sammen klogere på, hvad det er, der er på spil for dig, og hvad der skal til for at forandre eller give slip på det.
Overblik, ro og mening
Vi hjælper dig med at få overblik over din situation og skabe ro og mening, så du kan nå frem til at acceptere det, der ikke kan ændres og finde mod og visdom til at ændre på det, som kan forandres.
Hvordan finder jeg den rette psykolog?
Hos Dit Psykologhus i Aarhus er det vigtigt for os at hjælpe dig med at finde det helt rette match imellem dig og én af vores dygtige psykologer. Det er det hver gang, en person henvender sig for at starte et samtaleforløb op med en af vores psykologer.
Det rette match er vigtigt, fordi en af de allervigtigste forudsætninger for et godt samtale- og behandlingsforløb er en god kemi imellem dig og den psykolog, du taler med. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og mærker tillid til ham eller hende, som du sidder overfor. Det er også vigtigt, at du føler dig anerkendt, forstået og hjulpet.
Hvordan sikrer vi det rette match?
Når du henvender dig til os, vil du derfor opleve, at vi spørger lidt ind til din problematik, og om du har nogle særlige præferencer eller ønsker til forløbet, inden vi foreslår den psykolog, vi tænker, vil være den rette for dig.
Det kan også være, at der er andre ting, som er vigtige for dig i valget af en psykolog. Måske er det vigtigt, at psykologen arbejder på en bestemt måde, med en bestemt metode, eller at det er en psykolog, som har et særligt kendskab til en bestemt problematik.
Er der ventetid?
Hos Dit Psykologhus i Aarhus bestræber vi os altid på, at det skal være muligt at starte op hos en psykolog med det samme. Vi ved godt, at når beslutningen endelig er taget, er det ikke gavnligt at skulle vente på at komme i gang. Det kan dog være at en bestemt psykolog af den ene eller den anden årsag i perioder har ventetid, men vi har ALTID psykologer uden ventetid!
Book en samtale uden ventetid!

Lad os hjælpe dig med at finde det helt rette match imellem dig og én af vores dygtige psykologer.
Kontakt os på mail: kontakt@ditpsykologhus.dk eller på telefon: 54 58 08 47, hvor vi sidder klar til at tage imod dit opkald alle hverdage imellem kl. 7.00-17.00. Det er helt uforpligtende.
Vi glæder os til at høre fra dig/jer.