Psykolog Karoline Kreutzfeldt – Aarhus

Autoriseret psykolog og mindfulnessinstruktør


Mit navn er Karoline, og jeg er psykolog hos Dit Psykologhus i Aarhus.

Føles din verden ude af kontrol? Oplever du, at stress og bekymringer stjæler din livsglæde? Så står jeg klar til at hjælpe dig.

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2013, autoriseret af Dansk Psykolognævn og medlem af Dansk Psykologforening.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

  • Stress
  • Depression / nedtrykthed
  • Angst / bekymringer
  • Lavt selvværd
  • Søvnbesvær
  • Forælder-bekymringer
  • Parforholds-problemer
  • Skilsmisse / hjertekvaler
  • Sorg / krise efter dødsfald og ulykker
  • Fysisk / psykisk vold
  • Seksuelle overgreb
  • Mobning, diskrimination og social udelukkelse
  • Ensomhed

 
Hvad kan jeg tilbyde?
Med solid erfaring i ryggen tilbyder jeg terapeutiske samtaler for både unge og voksne. I samtalerne vil vi sammen finde frem til det, der bringer dig glæde, tryghed og selvværd. Gennem både samtaler og specifikke redskaber kan jeg hjælpe dig, der ønsker at slippe bekymringerne og leve mere i Nuet. Jeg kan også hjælpe dig, der drømmer om indre ro og et mere positivt blik på dig selv og fremtiden. Eller dig, der drømmer om at forbedre dine relationer til andre.

Hvordan møder jeg dig?
Det kan føles sårbart at bede om hjælp via samtaleterapi. Men statistikken viser os, at langt de fleste mennesker på et tidspunkt i livet søger hjælp grundet en psykisk krise. Du er med andre ord hverken forkert eller anderledes, fordi du søger hjælp. Når du kommer hos mig, kan du komme, præcis som du er. Måske er det svært at sætte ord på, men du kan bare mærke, at du ikke har det godt. Uanset hvor du er, vil jeg gøre mit ypperste for at gøre det trygt og rart for dig, og sammen skal vi nok finde vejen.

Hvad kan du forvente af et samtaleforløb?
I starten af et samtaleforløb vil vi sammen undersøge dit indre landskab af tanker og følelser for at finde svar på, hvilke ønsker og drømme du har for dig selv, og hvad der forhindrer dig i at udleve disse. Når vi har et godt overblik, bevæger vi os fremad, og sammen nedlægger vi forhindringerne én efter én, indtil du når dine mål. 

Hvad er min erfaring?
Min erfaring med samtaleterapi strækker sig over mange år og mange emner. Øverst på siden ser du, hvilke emner jeg har særlig stor erfaring med. Herudover har jeg både uddannelse og erfaring i at lære mennesker at meditere ud fra en Vestlig tilgang kaldet Mindfulness. Forskning har påvist betydelig psykisk og fysisk sundhed ved at meditere. Efter ønske kan jeg også lære dig at meditere eller blot vise dig teknikker til at leve mere i nuet.

Efteruddannelse og kvalificeret behandling:
Udover at være uddannet psykolog har jeg: 

  • En 2-årig uddannelse og specialisering i medfølelses-fokuseret psykoterapi (compassion) fra Kognitiv Terapicenter i Aarhus
  • En 1-årig uddannelse som mindfulness-instruktør fra AT WORK skolen i København
  • En lang række kurser i terapi og psykologisk undersøgelse/udredning
  • Løbende supervision på min tilgang, som baserer sig på evidensbaserede metoder

 

Psykolog Aarhus Troels Therkelsen Lokale 6

PRAKTISK INFO

Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi og gruppeterapi.

Jeg tilbyder både kortere og længerevarende samtaleforløb, samt enkeltstående samtaler. Alle forløb kan foregå ved enten fysisk fremmøde i klinikken eller online via en sikker videoforbindelse.

Supervision og undervisning:
Jeg tilbyder:

  • Supervision af psykologer på vej mod autorisation både individuelt og i gruppe
  • Supervision til andre faggrupper
  • Undervisning i mindfulness eller compassion/self-compassion; kursus- eller workshop-format 


Tidsbestilling:

Du kan bestille tid hos mig på tlf: 54 58 08 47 – tidsbestilling alle hverdage imellem kl. 07.00-17.00 eller på mail:

Samtalerne foregår i Aarhus, i vores klinik i Rosensgade 16, 2. sal, 8000 Aarhus C – medmindre andet er aftalt.

Afbud:
Afbud skal ske senest kl. 16.00 dagen før den aftalte tid. Ved afbud senere end kl. 16.00 eller ved udeblivelse uden afbud opkræves hele honoraret.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kontakt psykologerne i Dit Psykologhus i Aarhus

Spam-kontrol - Svar venligst på dette regnestykke