Amalie Riis

Autoriseret klinisk psykolog

Mit navn er Amalie, og jeg arbejder som psykolog hos Dit Psykologhus i Aarhus. Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb til unge og voksne med fysisk fremmøde i klinikken samt online terapi via en sikker videoforbindelse.

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2009, autoriseret af Dansk Psykolognævn i 2013 (Klinisk Psykolog med praksisuddannelse jf. Sundhedsstyrelsen), og jeg er medlem af Dansk Psykologforening.

“Jeg møder dig med nærvær og respekt og skaber et trygt rum, hvor der er plads til hele dig. Med afsæt i dine ønsker og behov arbejder vi med at styrke din håndtering af det, der er svært, og udvide dine handlemuligheder, så du kan skabe den forandring, der er vigtig for dig.”

Autoriseret Klinisk Psykolog Amalie Riis

Hvad kan du forvente hos mig?

Jeg møder dig med åbenhed, ro og nærvær. Sammen skaber vi et trygt og udforskende rum, hvor der er plads til både sårbarhed, styrker, nysgerrighed og humor. Jeg tilbyder et samarbejde præget af tillid og troværdighed, hvor du mødes med anerkendelse af hele dig, og hvor vi sammen sætter dine ressourcer i spil i arbejdet med den forandring, du ønsker i dit liv. I vores samarbejde stiller jeg reflekterende spørgsmål og udfordrer, når det støtter din proces – altid i det omfang og tempo, der føles rigtigt for dig. Jeg arbejder transparent og deler mine faglige overvejelser med dig undervejs, og vi afstemmer løbende, om vi fortsat er på rette vej.

Sådan foregår et forløb

Indledningsvist arbejder vi med at skabe overblik og forstå, hvad der opleves fastlåst – både indre og ydre forhold – og vi undersøger det, der ligger under overfladen. Jeg hjælper dig samtidig med at afklare retningen for dit terapiforløb, og hvilke ønsker, du har for processen.

Med udgangspunkt i dette ‘kompas’ arbejder vi med at skabe ny indsigt, rumme det, der er svært, og bringe dine ressourcer i spil. Sammen styrker vi din evne til at håndtere det svære og udvide dine handlemuligheder, så du kan handle i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig – også efter terapien er afsluttet.

Specialer

 

  • Autoriseret Psykolog
  • Psykologsamtaler i Aarhus
  • Stress og udbrændthed
  • Angst, tankemylder og bekymringer
  • Depression og nedtrykthed
  • Lavt selvværd og hård selvkritik
  • Perfektionisme og præstationspres
  • Grænsesætning og overansvarlighed
  • Arbejdsrelaterede belastninger og tilbagevenden efter sygemelding
  • Forældre til børn i mistrivsel
  • Relationelle udfordringer
  • Ensomhed og Meningsløshed
  • Sorg, krise og livsovergange
  • Identitet og eksistentielle spørgsmål
  • Autismespektrum-problematikker
  • ADHD og Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Kronisk sygdom og smerter

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.

Mød Amalie

Autoriseret Klinisk Psykolog Amalie Riis

Tilgang og erfaring

Som psykolog er jeg taknemmelig og ydmyg over at få lov til at træde ind i det mest dyrebare og sårbare i menneskers liv.

Når et menneske deler det svære, det skrøbelige eller det, der endnu  fremstår diffust, ser jeg det som en tillid, der skal mødes nænsomt.

Sammen folder vi det ud og vi bevæger os i den retning, du ønsker, og i det tempo, der giver mening for dig.

For mig er hvert terapiforløb en oplevelse af at bevæge sig ind i nyt land. Vi opdager nye stier, undersøger ukendt terræn og finder vej gennem landskabet sammen – også når det er stejlt, hårdt og kræver pauser undervejs. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være følgesvend på rejsen og bruge mine faglige kompetencer til at understøtte retningen og bevægelsen.

At være vidne til og medskaber af menneskers bevægelse mod et liv i større overensstemmelse med sig selv og det, der er vigtigt i livet, gør det meget meningsfulgt at være psykolog.

Terapi har været omdrejningspunktet i hele mit arbejdsliv. Jeg har mange års erfaring fra både kommunalt og privat regi, herunder undervisning, gruppeforløb, supervision og tværfaglige indsatser. Det giver mig en helhedsforståelse af det liv, du står i – både privat og arbejdsmæssigt.

Jeg har gennemført en række kurser i terapeutisk intervention, teori og metode, bl.a. i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Compassion Focused Therapy (CFT) og Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT). Aktuelt er jeg i gang med en 2-årig efteruddannelse med specialisering i ACT hos Rikke Kjelgaard, ACT-Danmark. Jeg modtager løbende supervision for at kvalificere og udvikle mit terapeutiske arbejde.

Ekspertise områder

Forældre til børn med vanskeligheder

Jeg er specialiseret i arbejdet med forældre til børn med langvarige og komplekse udfordringer og sygdom.

Jeg har indgående kendskab til de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå, herunder vedvarende bekymring, afmagt, skyldfølelse og udmattelse, samt til samarbejdet med skole, kommune og sundhedsvæsen, som ofte følger med.

Jeg ved, hvor krævende det kan være både at stå stærkt for sit barn og samtidig forsøge at bevare sig selv i processen.

Almindelige reaktioner på vedvarende belastning

I arbejdet med forældre ser jeg ofte, at belastningen over tid sætter sine spor. Det kan blandt andet komme til udtryk som:

  • En vedvarende bekymring eller frygt for fremtiden

  • En følelse af konstant at være på vagt

  • Mental og følelsesmæssig træthed, som ikke helt forsvinder

  • Søvnproblemer eller en kortere lunte end tidligere

  • Skyldfølelse eller oplevelsen af at stå alene med ansvaret

  • En fornemmelse af at være på “autopilot”, hvor egne behov træder i baggrunden

  • En oplevelse af at have mistet styringen eller ikke længere kunne påvirke sit eget liv i samme grad som før

  • En mere vedvarende tristhed eller tegn på stress, angst eller nedtrykthed

Et forløb tilpasset dig

 

 

Arbejdsrelateret belastning 

Jeg har specialiseret erfaring med arbejdsrelaterede belastninger og har i tværfagligt team arbejdet målrettet med håndtering af belastning samt støtte til både medarbejdere, ledere og virksomhedsejere 

Jeg tilbyder samtaler til dig, der oplever mistrivsel, stress eller overbelastning i arbejdslivet. Jeg hjælper med at forebygge sygemelding el. at skabe en tryg og bæredygtig tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding.

Når belastningen bliver hverdag

Nogle lever i måneder el. år med en belastning, som om den snart går over. Ansvarsfølelse og hensyn til kolleger, medarbejdere og/eller familie kan betyde, at egne behov tilsidesættes.

Ofte opdages omkostningerne først, når man begynder at reagere med psykiske og fysiske symptomer som:

  • Vedvarende træthed
  • Stress og uro
  • Nedsat koncentration og hukommelse
  • Søvnproblemer
  • Irritabilitet eller følelsesmæssig sårbarhed
  • Kropslige smerter og spændinger

Ved længerevarende belastning kan der også udvikles symptomer som f.eks.:

  • Angst
  • Depression

En belastningsreaktion er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at belastningen over tid har været større end de ressourcer, der har været til rådighed.

Summen af belastninger

For mange er det summen af belastninger – såvel privat som arbejdsmæssigt – der udløser en belastningsreaktion. Derfor ser jeg altid på hele livssituationen og arbejder med både håndtering af symptomerne og de forhold, der har bidraget til belastningen.

Tegn på arbejdsrelateret mistrivsel

  • Oplevelse af konstant at være bagud
  • Vanskeligheder ved at holde pauser eller sige nej
  • Kompenserende strategier, fx tage arbejdet med hjem
  • Høje indre standarder og præstationspres
  • Følelse af utilstrækkelighed trods stor indsats
  • Manglende glæde eller mening i arbejdet
  • Tankemylder udenfor arbejdstid
  • Oplevelse af fastlåste mønstre

Hvordan kan jeg hjælpe?

En psykolog kan spille en central rolle i arbejdet med arbejdsrelaterede belastninger. Hos os tilbyder jeg et trygt og struktureret rum, hvor der er plads til at undersøge både symptomerne og de mønstre og vilkår, der ligger bag belastningen.

Jeg støtter dig i at håndtere belastningen og opbygge en trivsel og handlefrihed, der gør dig i stand til selv at navigere – også når livet er svært.

I et forløb hos mig kan vi blandt arbejde med at:

  • Skabe indsigt i de mønstre, der kan fastholde overbelastningen
  • Undersøge præstationspres, ansvarsfølelse og grænsesætning
  • Genfinde ressourcer, styrker og handlemuligheder
  • Arbejde med en mere bæredygtig energiforvaltning
  • Afklare værdier og retning – både i arbejdsliv og privatliv
  • Skabe større balance mellem arbejde og fritid
  • Udarbejde en optrapningsplan samt relevante justeringer af arbejdstid, skånehensyn eller rolleafklaring ved tilbagevenden efter sygemelding, hvis der er behov for det
  • Styrke kommunikationen med arbejdspladsen

    Et skræddersyet forløb til dig

    Første gang vi mødes, afklarer vi dine ønsker og mål for forløbet. Sammen tilrettelægger vi et forløb, der tager udgangspunkt i din situation og dine behov, så du gradvist kan genopbygge trivsel, overblik og handlefrihed i dit arbejdsliv.

    “Sammen skaber vi kontakt til det, der er vigtigt for dig, så du med nærvær og styrke kan møde hele dig og udvide dine handlemuligheder i forhold til det, der virkelig betyder noget – også når livet er svært.”

    Lær vores andre psykologer at kende

    Dit Psykologhus i Aarhus har et team af erfarne psykologer og udvider løbende.

    Vi tilbyder specialiseret behandling inden for stress, angst, depression og livskriser – både i klinikken og online.

    Mød vores psykologer her og find den, der passer bedst til dig
    – vi hjælper dig med at tage det første skridt.

    Autoriseret Psykolog i Århus
    Psykolog Randers
    Autoriseret Klinisk Psykolog Trine Mortensen
    Klinisk Psykolog i Randers Anja Nordquist
    Autoriseret Psykolog og ph.d. Astrid Bjørn Leth-Nissen
    Ring
    Telefon
    54 58 08 47
    Kontakt os uforpligtende
    Skriv