Emmely Bigum
Ro • Indsigt • Retning
Online samtaleforløb uden ventetid
Emmely tilbyder online psykologsamtaler til unge og voksne og hun arbejder både med almenpsykologiske problemstillinger, livskriser, belastning, selvværd, angst og depression, og har særlig erfaring med neuropsykologiske problemstillinger og pårørendestøtte.

Om Emmely
Som kommende psykolog møder jeg dig i et trygt, roligt og nærværende rum, hvor du kan udforske det, der fylder i dit liv – i et tempo, der passer til dig. Livet kan ramme os på uforudsete måder, og selvom vi ikke kan styre alt det, der sker, kan vi arbejde med, hvordan vi forholder os til det.
Jeg er færdiguddannet psykolog fra Syddansk Universitet i januar 2026 og tilbyder samtaler for unge og voksne i Odense og online. I terapien arbejder jeg med klarhed, varme og et stærkt fokus på relationen, så du oplever et forløb, der giver mening og skaber reel bevægelse.
Der er plads til alt det, du bærer på – og du er velkommen præcis som du er. Vi sætter retning sammen og evaluerer løbende, så du får det udbytte og den støtte, du har brug for.
Som kommende psykolog modtager jeg løbende supervision for at sikre høj faglig kvalitet og fortsat personlig og professionel udvikling. Jeg arbejder efter de etiske principper for nordiske psykologer.
RABAT FOR STUDERENDE
For at gøre psykologhjælp mere tilgængelig for studerende tilbyder jeg studierabat på individuelle samtaler. Rabatten gælder for alle fuldtidsstuderende mod fremvisning af gyldigt studiekort.
Studierabatten skal gøre det lettere for dig som studerende at prioritere dit mentale helbred – også i perioder med pres, usikkerhed eller store livsforandringer.
Specialer
Jeg tilbyder samtaler til unge, voksne og pårørende, særligt inden for:
-
Angst, overtænkning og bekymringer
-
Depression, nedtrykthed og følelsesmæssig udmattelse
-
Sorg og livskriser
-
Stress og belastning af nervesystemet
-
Selvværd og perfektionisme
-
Ensomhed og tilknytningsmæssige temaer
-
Alvorlig sygdom – egen eller i familien
-
Reaktioner og udfordringer som pårørende
-
Senfølger efter hjernerystelse og hjerneskade
-
Identitetsforandringer efter sygdom eller skader
Jeg hjælper dig med at skabe sammenhæng og retning, forstå dine reaktioner og finde nye handlemuligheder, der styrker både trivsel og livskvalitet.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
Mød Emmely

Det kan du forvente i et forløb
Mine klienter fortæller ofte, at de oplever:
-
en rolig, nærværende og fordomsfri atmosfære
-
at blive mødt som hele mennesker – ikke som “et problem”
-
varme, omsorg og tydelighed i samtalen
-
øget forståelse for deres reaktioner og mønstre
-
konkrete greb til at skabe mere balance i hverdagen
-
et forløb, der udvikler sig i takt med deres behov
Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg, set og støttet – og at du oplever, at samtalerne skaber reel værdi for dig.
PRAKTISK
Emmely tilbyder samtaler til unge og voksne, og tilbyder studierabat til unge under uddannelse – ring og hør nærmere herom.
Hun arbejder både med almenpsykologiske problemstillinger, livskriser, belastning, selvværd, angst og depression, og har særlig erfaring med neuropsykologiske problemstillinger og pårørendestøtte.
Erfaring og terapeutisk tilgang

Min tilgang er præget af varme, tydelighed og et stort fokus på at skabe et trygt og bæredygtigt terapeutisk rum.
Samtalerne tager afsæt i det, du kommer med – og vi arbejder både med tanker, følelser og de mønstre, der påvirker dig i hverdagen. Jeg trækker bl.a. på:
-
almenpsykologiske og eksistentielle tilgange
-
psykoedukation, især ift. hjerne, belastning og nervesystem
-
relationelle og støttende terapiformer
-
neuropsykologisk viden, når relevant
Jeg har tidligere arbejdet i et neuropsykologisk team på et neurorehabiliteringscenter, hvor jeg har hjulpet mennesker og pårørende i tiden efter en erhvervet hjerneskade. Her arbejdede jeg med identitet, kognitive udfordringer, udtrætning, ændrede roller, psykiske reaktioner og tilpasning til et nyt livsvilkår.
Uanset om du står i en akut krise, længerevarende belastning eller har brug for et trygt sted at få overblik, arbejder vi med det, der er meningsfuldt for dig.
“Jeg er her for at lytte, støtte og skabe klarhed – i et jordnært og respektfuldt samarbejde, hvor du får plads til at være dig.”

Lær vores andre psykologer at kende
Dit Psykologhus i Aarhus har et team af erfarne psykologer og udvider løbende.
Vi tilbyder specialiseret behandling inden for stress, angst, depression og livskriser – både i klinikken og online.
Mød vores psykologer her og find den, der passer bedst til dig
– vi hjælper dig med at tage det første skridt.








