Karina Ejgaard

Autoriseret klinisk psykolog og Ph.d.

Chefpsykolog ved Dit Psykologhus

Mit navn er Karina og jeg er medejer og stifter af Dit Psykologhus.

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) fra Aalborg Universitet i 2012 og har desuden en Ph.d. i klinisk (anvendt) psykologi fra Aarhus Universitet. Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn og medlem af Dansk Psykologforening.

Jeg tilbyder individuel terapi og gruppeterapi både med fysisk fremmøde i klinikken eller online terapi via en sikker videoforbindelse.

Autoriseret Psykolog Karina Ejgaard, ph.d. i smertepsykologi

Oplever du at dine tanker, følelser eller dine kropslige fornemmelser påvirker dig negativt og fratager dig lyst, glæde og energi? Eller gør de det vanskeligt for dig at få hverdagen, familielivet eller arbejdslivet til at hænge sammen? Måske påvirker de også nattesøvnen eller parforholdet og nedsætter livskvaliteten i sin helhed?

Få hjælp til at slippe ud af “den onde cirkel”

Vi kommer alle ud for større eller mindre kriser i livet, hvor det kan være nødvendigt at få hjælp til at komme videre. Det kan være, at du oplever forstyrrende tanker, som konstant trænger sig på og begrænser dig, eller at du pludseligt bliver overvældet af store følelser, som du har svært ved at rumme og mest af alt ønsker at flygte fra. Måske oplever du kroniske eller tilbagevendende smerter, som aldrig vil lade dig være i fred, eller du ser dig selv handle igen og igen på en måde, som ikke er god for dig, men du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal få brudt ”den onde cirkel”.

Kvalificeret behandling

Som psykolog har jeg dybtgående kendskab til, hvordan kroppen og psyken påvirker hinanden gensidigt, og hvordan dette samspil kan påvirke vores handlinger.
Igennem samtale og forskellige andre psykologiske redskaber, bliver vi sammen klogere på, hvad det er, der er på spil for dig i dit liv, og hvad der skal til for at forandre eller give slip på det. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, som oplever, at du lige nu er forhindret i at leve det liv, du gerne vil. Det kan også være, at du søger efter mere ro, nærvær og mening.

Jeg har særlig erfaring med hjælp til håndtering af kronisk sygdom og kroniske smerter – både når der er tale om en kendt årsag, men også når smerterne er uforklarede. Jeg har et særligt kendskab til flere forskellige kvindesygdomme herunder sygdommen endometriose.

Specialer

  • Autoriseret Klinisk Psykolog og ph.d.
  • Psykologsamtaler i Aarhus og Randers
  • Ekspert i smertepsykologi
  • Kroniske smerter
  • Kvindesygdomme, f.eks. endometriose
  • Stress og belastningsreaktioner
  • Meningsløshed
  • Bekymringer og tankemylder
  • Kronisk invaliderende sygdom
  • Uforklaret sygdom eller smerter
  • Pårørende til en person med kronisk sygdom eller smerter
  • Ufrivillig barnløshed og udfordringer ved fertilitetsbehandling
  • Fra graviditet til efterfødsel
  • Efterfødselsreaktion
  • For tidlig overgangsalder
  • Søvnproblemer
  • Angst
  • Depression

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.

Mød Karina

Karina Ejgaard, autoriseret psykolog og ph.d.

Sådan møder jeg dig

Det er vigtigt for mig, at du føler dig i trygge hænder og har tillid til, at vi sammen kan nå i mål med dine ønsker til forløbet. I mødet med dig lægger jeg derfor vægt på ro, nærvær, åbenhed og forståelse og at skabe en relation, der baserer sig på troværdighed og respekt.

Et behandlingsforløb hos mig starter altid med en afdækning af de udfordringer og problemer, du oplever. Går dit liv i den retning, som du ønsker dig, eller er det præget af bekymringer, nedtrykthed, uro eller angst, som forhindrer dig i at gøre det, du vil, og nå dine mål?

Jeg kan give dig redskaber til, hvordan du konkret kan arbejde med dine problemer og lære nye måder at forholde dig på. Sammen vil vi undersøge, hvad der er årsagen til og vedligeholder de uhensigtsmæssige mønstre, så du kan få brudt ”den onde cirkel” og komme nærmere det liv, du ønsker dig. Et liv som er mere i overensstemmelse med dine personlige drømme og værdier.

Alle forløb er individuelt tilpassede. Selvom jeg arbejder ud fra bestemte evidensbaserede psykologiske behandlingsmetoder, vil forløbet og metoden altid blive tilpasset individuelt til dig og din problematik. For at kvalificere mit arbejde modtager jeg løbende supervision af forskellige supervisorer både fra Danmark og internationalt.

Kurser og efteruddannelse

Jeg har gennemført den 2-årige efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy også kaldet ACT ved Rikke Kjelgaard, ACT-Danmark og er certificeret i Åben og Rolig metoden til stressbehandling ved Fonden Mental Sundhed.

Jeg har derudover gennemført mange forskellige kurser i bl.a. ACT, Mindfulness (MBSR), Meta-kognitiv terapi og at give supervision i løbet af de seneste 10 år.

Jeg har mange års erfaring i at undervise og holde foredrag workshops og kurser.

EKSPERTISE OMRÅDER

Autoriseret Psykolog Karina Ejgaard, ph.d. i smertepsykologi

Kurser og workshops i smertepsykologi

Karina tilbyder specialiserede kurser og workshops i smertepsykologi for:

  • Psykologer og psykoterapeuter

  • Læger og sygeplejersker

  • Fysioterapeuter og kiropraktorer

  • Jordemødre og gynækologiske fagmiljøer

  • Tværfaglige sundhedsteams

  • Arbejdspladser med medarbejdere ramt af kroniske smerter

Undervisningen er kendetegnet ved høj faglighed, praksisnær formidling og konkrete redskaber, som kan implementeres med det samme. Deltagerne får en opdateret forståelse af:

  • Den biopsykosociale smerteforståelse

  • Central sensitivering og stresspåvirkning

  • Samtaleteknikker i mødet med smerteramte

  • Differentiering mellem medicinsk og psykologisk behandling

  • Hvordan man forebygger fastholdelse i smerteidentitet

  • Tværfagligt samarbejde omkring komplekse patientforløb

Karina formår at gøre et komplekst felt tilgængeligt og inspirerende – og hendes undervisning kombinerer forskningsmæssig tyngde med levende kliniske eksempler og dialogbaserede øvelser.

Psykolog og ph.d. i klinisk psykologi

Karina Ejgaard er autoriseret psykolog og ph.d. i klinisk psykologi med særlig ekspertise inden for kroniske smerter og psykologisk smertebehandling. Hun arbejder med komplekse problemstillinger som stress, angst, depression og belastningsreaktioner – ofte i samspil med somatiske tilstande.

Med afsæt i evidensbaserede metoder, herunder ACT og andre tredjebølge-tilgange, har hun stor erfaring med at hjælpe mennesker, der lever med langvarige smerter, funktionstab eller sygdom, til at genvinde livskvalitet og handlekraft. Karina har desuden indgående kompetencer i udredning, formulering af behandlingsplaner samt undervisning og supervision af fagpersoner inden for det sundhedspsykologiske felt.

Kvindesygdomme og smertepsykologi

Som autoriseret psykolog og ph.d. i klinisk psykologi har Karina Ejgaard en særlig, højt specialiseret ekspertise i kvindesygdomme og smertepsykologi – med et indgående fokus på blandt andet endometriose, kroniske underlivssmerter og andre komplekse smertetilstande, der påvirker både krop, identitet, relationer og arbejdsliv.

Karina arbejder i krydsfeltet mellem det somatiske og det psykologiske og har en dyb forståelse for, hvordan langvarige smerter påvirker nervesystem, følelsesliv, selvforståelse og adfærd. Hun kombinerer forskningsbaseret viden med klinisk erfaring og formår at omsætte kompleks smerteforståelse til praksisnære redskaber, som både klienter og fagpersoner kan anvende direkte i hverdagen.

kurser med faglig dybde og reel praksisværdi

Hvis I ønsker at styrke jeres kompetencer inden for smertepsykologi eller blive klogere på de psykologiske aspekter af endometriose og andre kvindesygdomme, tilbyder Karina skræddersyede oplæg, temadage og længerevarende kursusforløb.

Hun skaber rum for refleksion, faglig fordybelse og konkrete redskaber – så deltagerne går derfra med både ny viden og øget handlekraft.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at booke Karina til et kursus eller en workshop.

“Forandring begynder med indsigt – når vi forstår os selv bedre, bliver det muligt at skabe nye veje og løsninger i livet.”

Lær vores andre psykologer at kende

Dit Psykologhus i Aarhus har et team af erfarne psykologer og udvider løbende.

Vi tilbyder specialiseret behandling inden for stress, angst, depression og livskriser – både i klinikken og online.

Mød vores psykologer her og find den, der passer bedst til dig
– vi hjælper dig med at tage det første skridt.

Autoriseret Psykolog i Århus
Psykolog Randers
Autoriseret Klinisk Psykolog Trine Mortensen i Randers hjælper uden ventetid
Klinisk Psykolog i Randers Anja Nordquist
Autoriseret Psykolog og ph.d. Astrid Bjørn Leth-Nissen
Ring
Telefon
54 58 08 47
Kontakt os uforpligtende
Skriv