Psykolog Karina Ejgaard

Autoriseret psykolog og Ph.d

 

Stress, Meningsløshed, Bekymringer og Tankemylder, Kvindesygdomme, Kroniske smerter, Endometriose.

Oplever du at dine tanker, følelser eller dine kropslige fornemmelser påvirker dig negativt og fratager dig lyst, glæde og energi? Eller gør de det vanskeligt for dig at få hverdagen, familielivet eller arbejdslivet til at hænge sammen? Måske påvirker de også nattesøvnen eller parforholdet og nedsætter livskvaliteten i sin helhed?

Vi kommer alle ud for større eller mindre kriser i livet, hvor det kan være nødvendigt at få hjælp til at komme videre. Det kan være, at du oplever forstyrrende tanker, som konstant trænger sig på og begrænser dig, eller at du pludseligt bliver overvældet af store følelser, som du har svært ved at rumme og mest af alt ønsker at flygte fra. Måske oplever du kroniske eller tilbagevendende smerter, som aldrig vil lade dig være i fred, eller du ser dig selv handle igen og igen på en måde, som ikke er god for dig, men du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal få brudt ”den onde cirkel”.

Som psykolog har jeg dybtgående kendskab til, hvordan kroppen og psyken påvirker hinanden gensidigt, og hvordan dette samspil kan påvirke vores handlinger. Igennem samtale og forskellige andre psykologiske redskaber, bliver vi sammen klogere på, hvad det er, der er på spil for dig i dit liv, og hvad der skal til for at forandre eller give slip på det.

Jeg kan hjælpe dig i forbindelse med:

  • Stress
  • Kroniske smerter
  • Meningsløshed
  • Bekymringer og tankemylder
  • Kvindesygdomme, f.eks. endometriose
  • Kronisk invaliderende sygdom
  • Uforklaret sygdom eller smerter
  • Pårørende til en person med kronisk sygdom eller smerter
  • Ufrivillig barnløshed og udfordringer ved fertilitetsbehandling
  • Fra graviditet til efterfødsel
  • Efterfødselsreaktion
  • For tidlig overgangsalder
  • Søvnproblemer
  • Angst
  • Depression

 

Om mig

Fagligt

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2012 og har siden da arbejdet både som klinisk psykolog og som forsker.

Som klinisk psykolog har jeg en bred interesse i de mange forskellige problemstillinger, som kan gøre livet svært, i særdeleshed når de fremkalder stress, bekymringer og tankemylder.

Mine mange års tilknytning til Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler (tidligere Gynækologisk-Obstetrisk afdeling) på Aarhus Universitetshospital har også givet mig en særlig interesse og viden indenfor kvindesygdomme, (in)fertilitet, graviditet og efter-fødsel.

Som forsker har jeg særligt beskæftiget mig med mennesker, der lider af kroniske smerter og endometriose, og jeg har været med til at udvikle og afprøve psykologiske behandlingsforløb, som kan være med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med kroniske smerter og endometriose.

Lige nu arbejder jeg ved siden af mit kliniske psykologarbejde også som forsker på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Her er jeg med på et stort EU-projekt kaldet FEMaLe, hvor jeg er ved at udvikle og afprøve et digitaliseret mindfulness-forløb til kvinder med endometriose.
Jeg forsker også i, hvad det er, der får psykologisk behandling til at virke.

Jeg har i 2020 færdiggjort en ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet omhandlende psykologisk smertebehandling til patienter med kroniske underlivssmerter grundet endometriose, hvor vi afprøvede effekten af forskellige psykologiske behandlingsmetoder, som alle viste positive resultater.

Personligt

For mig personligt er det betydningsfuldt at kunne hjælpe andre mennesker til et liv med mindre lidelse og mere glæde.
Jeg har selv oplevet kriser i livet, som i perioder har blæst mig ud af kurs og enkelte gange også helt omkuld.
Blandt andet har jeg personlig erfaring med kroniske smerter gennem mere end 15 år og jeg kender til både de fysiske, mentale, følelsesmæssige og sociale følgevirkninger af at leve med smerter, og til hvordan det kan påvirke hverdagslivet, familien, arbejdslivet, venskaber og ens psykiske velbefindende.

Jeg bygger relationer på tillid og troværdighed og hos mig vil du møde forståelse, åbenhed, nærvær og respekt. Samtidig vil jeg kunne give dig redskaber til, hvordan du konkret kan arbejde med dine problemer og komme nærmere det liv, du ønsker dig. Et liv, som er mere i overensstemmelse med dine personlige drømme og værdier.

 

Praktisk info

 

Priser
Individuel samtale (ca. 50-60 min): 1100 kr.
Studerende: 900 kr.
Individuel online samtale (ca. 50-60 min): 1100 kr.
Studerende: 900 kr.
Parsamtale (ca. 50-60 min): 1300 kr

 

Jeg tilbyder kurser i smertehåndtering både individuelt eller i gruppe. Jeg tilbyder også online behandlingsforløb, hvis du f.eks. bor langt fra Aarhus eller har vanskeligheder ved transport.
Kontakt mig gerne for mere information.

 

Tilskud fra Sygeforsikring Danmark
Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark og tilskudsberettiget, vil du kunne få tilskud fra Sygeforsikring Danmark hos mig.

 

Tidsbestilling
På mail: karinaejgaard@protonmail.com eller på tlf. 6147 4940 (læg gerne en besked så ringer jeg tilbage hurtigst muligt, eller send en sms).

Bemærk venligst at samtalerne foregår i Aarhus, i Mejlgade 46B, 2. sal (Baggården til Mejlgade 46), med mindre andet er aftalt.

Betaling
Mobilepay eller bankoverførsel. Du modtager en faktura.

 

Afbud
OBS: Ved aflysning mindre end et døgn før den aftalte tid, eller ved udeblivelse uden afbud opkræves hele honoraret.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os. Det er gratis og uforpligtende.

Ring til mig på tlf. 6147 4940 eller skriv til mig på nedenstående kontaktformular

 

Kontakt mig her