Vi kommer alle ud for større eller mindre kriser i livet, hvor det kan være nødvendigt at få professionel hjælp til at komme videre. Det kan dreje sig om helt specifikke problemstillinger eller situationer, som du har svært ved at håndtere og har brug for hjælp til at komme videre med.
Det kan også være mere generelle problemer i form af forstyrrende tanker, som konstant trænger sig på og begrænser dig, eller at du oplever pludseligt at blive overvældet af store følelser, som du har svært ved at rumme og mest af alt ønsker at flygte fra.
Som psykologer hos Dit Psykologhus i Aarhus har vi indgående kendskab til, hvordan kroppen og psyken påvirker hinanden gensidigt, og hvordan det kan påvirke vores handlinger.
Igennem samtale og forskellige psykologiske redskaber, bliver vi sammen klogere på, hvad det er, der er på spil for dig, og hvad der skal til for at forandre eller give slip på det.
Vi hjælper dig med at få overblik over din situation og skabe ro og mening, så du kan nå frem til at acceptere det, der ikke kan ændres og finde mod og visdom til at ændre på det, som kan forandres.
Hos Dit Psykologhus i Aarhus tilbyder vi både kortere og længere terapiforløb alt efter din problematik og dine ønsker til behandlingen. Vi tilbyder individuelle samtaler, par-samtaler og gruppeforløb både med fysisk fremmøde i vores hyggelige lokaler i Mejlgade i Aarhus C eller online via en sikker videoforbindelse.
Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, eller hvis du ønsker at bestille tid til et samtaleforløb, kan du kontakte os på mail: eller på telefon: 61 47 49 40.
Det er gratis og uforpligtende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dit Psykologhus – Telefon: 61 47 49 40 – Email:
Adresse: Mejlgade 46B, 2. sal (i baggården til Mejlgade 46), 8000 Aarhus C
Kontakt psykologerne i Dit Psykologhus i Aarhus
Det er gratis og uforpligtende. Find vores kontaktinformationer her eller skriv til os via denne formular.
Telefon: 61 47 49 40 – Email: