Få parterapi hos dygtige parterapeuter i Aarhus og Midtjylland

Gå i parterapi hos Dit Psykologhus i Aarhus

Dit Psykologhus – psykolog i Århus tilbyder terapi for par, der har brug for hjælp til at forbedre deres relation. Vi ønsker at give jer hjælp til jeres parforhold, så I kan nærme jer hinanden igen og blive klogere på hinanden samt de dynamikker og mønstre, I som par indgår i.

Hos os fungerer psykologen som en neutral tredjepart, der hjælper med at facilitere samtaler og forståelse imellem jer. Vi tilbyder et trygt og støttende rum, hvor I samarbejder med psykologen om at styrke jeres parforhold og stå stærkere sammen.

Hvad er parterapi?

Parterapi er psykologbehandling til dig og din partner, der hjælper jer med de udfordringer, I har. Det kan være alt fra kommunikationsproblemer og konflikter til intimitetsproblemer eller tillidsbrud. I deltager begge aktivt i behandlingen i samarbejde med psykologen. Psykologen kan i behandlingen opfordre jer til at deltage i mindre øvelser både i terapien og derhjemme.

Hvad kan behandles med parterapi?

Terapi for par kan være gavnlig for en bred vifte af udfordringer og problemer i et forhold. Nogle af de mest almindelige emner, der kan behandles med parterapi, inkluderer:

  • Kommunikationsproblemer
    Hvis I har svært ved at udtrykke eller forstå hinandens følelser og behov eller hvis I ofte misforstår hinanden og let bliver uvenner, kan vi arbejde med jeres måde at kommunikere på, så I får et fælles sprog, I begge lettere forstår.
  • Konflikthåndtering
    Hvis I oplever, at det er svært at komme igennem de konflikter, der opstår, kan I i behandlingen lære at håndtere disse på en mere konstruktiv måde og lære at spotte de destruktive mønstre, som I gang på gang falder i.
  • Intimitetsproblemer
    Hvis I oplever udfordringer i forhold til intimitet og seksualitet, såsom manglende eller begrænset intimitet og seksualitet i forholdet, kan dette også være et emne i terapien.
  • Tillidsbrud
    Hvis I oplever, at I har svært ved at stole på hinanden grundet utroskab eller andre former for tillidsbrud, kan parterapi være rummet, hvor I sammen udforsker disse følelser for at nærme jer hinanden igen.
  • Familiære udfordringer
    Måske oplever I udfordringer i parforholdet relateret til andre mennesker. Det kan være i forhold til jeres rolle som forældre eller i forhold til jeres børn, egne forældre eller andre familiemedlemmer. Hjælp til par i form af terapi kan være et trygt rum, hvor I sammen får talt om de svære relationer, og hvordan det påvirker jer som par.  

Hos Dit Psykologhus ønsker vi at give jer den bedste hjælp til at genfinde hinanden og styrke jeres forhold. Vi arbejder professionelt og engageret, så I kan føle jer trygge i vores hænder. Hvis I leder efter den bedste parterapeut i Aarhus, er vi her for at hjælpe jer.

Behandling og hjælp mod stress, angst og depression – vi tilbyder også individuel terapi 

I parforhold kan individuelle udfordringer som stress, angst og depression påvirke dynamikken og kommunikationen mellem jer. Vi tilbyder derfor ikke kun parterapi, men også individuel terapi, hvis en af jer oplever symptomer på stress, angst eller depression eller andre personlige udfordringer.

Nogle gange kan det være en fordel at supplere parterapien med soloterapi, så du får mulighed for at bearbejde dine egne følelser og udfordringer i et trygt rum. På den måde kan du styrke både din egen trivsel og relationen til din partner.

Parterapi kan hjælpe og styrke jeres forhold – få mere at vide om priser og hvad parterapi indebærer

Hvordan kan psykologen hjælpe jer?

Hvis I oplever udfordringer eller krise i jeres parforhold, kan vi hjælpe jer med parforholdet – sammen arbejder vi for at styrke jeres relation.

I parterapi lærer I at genkende og udtrykke jeres følelser og tanker hver især på en sund måde. Dette kan hjælpe jer med at bryde de destruktive mønstre i jeres kommunikation i parforholdet, som I måske oplever.
Hos Dit Psykologhus sigter vi i behandlingen mod at skabe en dybere forståelse mellem jer og genoprette jeres følelsesmæssige forbindelse til hinanden.

 

Et sundere parforhold

Hos dit Psykologhus i Aarhus tror vi på, at forståelsen af egne og hinandens følelser og behov er afgørende for at skabe varige og meningsfulde forhold. Vores psykologer er erfarne i at hjælpe par – og tilbyder også parterapi for sammenbragte familier, hvor der ofte kan opstå særlige dynamikker og udfordringer. Vi hjælper jer med at opnå en dybere forståelse af jer selv og hinanden, så I får skabt et solidt grundlag for en sundere relation.

Behandlingsmetode 

Hos Dit Psykologhus i Aarhus anvender vi primært en emotionsfokuseret tilgang til parterapi. Emotionsfokuseret Terapi (EFT) fokuserer på følelser som nøglen til at forstå og ændre adfærd i forholdet. Psykologen hjælper jer med at udforske og forstå jeres følelser og reaktioner på hinanden.  En god parterapeut er ikke kun en neutral samtalepartner, men også en støtte i processen med at genopbygge jeres forhold. 

En investering i fremtiden 

Emotions fokuseret terapi er ikke kun en terapimetode, der hjælper med at løse akutte problemer, men det er også en investering i jeres fremtidige forhold, da terapien samtidig giver jer redskaber til bedre at kunne håndtere de udfordringer I vil møde i fremover. 

I kan læse mere om vores priser her.

Professionel parterapeut i Midtjylland og Aarhus få hjælp til parforholdet med parterapi 

Hvor foregår samtalerne? 

Vi tilbyder terapi for par som fysiske samtaleforløb i vores hyggelige lokaler i centrum af Aarhus. Hvis I bor længere væk, eller foretrækker at sidde hjemme, tilbyder vi også online samtaleforløb via en sikker online videoforbindelse.  

Uanset om I møder op fysisk eller online, arbejder vi i parterapi med kommunikation, så I kan få de rette redskaber til at forstå hinanden bedre. Du kan læse mere om online terapi her.

 

Kontakt Dit Psykologhus i Aarhus 

Hvis I ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer og jeres parforhold, eller hvis I ønsker at bestille tid til parterapi, kan I kontakte os på mail: kontakt@ditpsykologhus.dk eller på telefon: 54 58 08 47, hvor vi sidder klar til at tage imod dit opkald alle hverdage imellem kl. 8.00-16.00. Det er helt uforpligtende.

Vi glæder os til at høre fra jer.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Hvem kan gå i parterapi?

Alle par, der ønsker at blive klogere på deres forhold, uanset om man er kærester, gift eller dater, og om man lever i et monogamt eller åbent forhold, kan modtage parterapeutisk behandling.

Det er en mulighed at bruge parterapi som forebyggende og styrkende for sit parforhold, men også når man oplever udfordringer i forholdet, som man ønsker hjælp til.

Parterapi kan være til gavn for jer, der oplever udfordringer som konflikter, kommunikationsproblemer, følelsesmæssige udfordringer og intimitetsproblemer eller til jer, der ønsker at styrke jeres forhold og vil opretholde en sund og kærlig forbindelse.

Hos Dit Psykologhus i Aarhus tilpasses parterapien til at imødekomme de specifikke behov og mål for hvert individuelt par.

Hvad kan vi få hjælp til i parterapien?

Hos Dit Psykologhus i Aarhus hjælper vi par med forskellige udfordringer:

  • Konfliktløsning
    At arbejde med at håndtere konflikter på en sund og konstruktiv måde
  • Kommunikation
    At forbedre kommunikationen i parforholdet
  • Intimitet og seksualitet
    At arbejde på at forbedre følelsesmæssig og fysisk intimitet i parforholdet
  • Tillidsbrud
    At genopbygge eller styrke tilliden til hinanden efter et tillidsbrud
  • Grænser og forventninger
    At udforske og definere grænser og forventninger i både monogame eller polyamorøse forhold

  • Livsovergange
    At navigere gennem store livsændringer såsom at blive forældre, at indgå i ægteskab, at gennemleve en skilsmisse, blive ramt af kronisk sygdom eller at skulle pensioneres
  • Familieproblemer
    At arbejde med udfordringer der involverer børn, forældre eller andre familiemedlemmer
  • Følelsesmæssige udfordringer
    At håndtere følelsesmæssige problemer som depression, angst eller vrede i relationen
  • Forholdets generelle styrkelse
    At arbejde på at opretholde og forbedre det generelle velbefindende i forholdet

Hvilke psykologer er gode til parterapi?

Hos Dit Psykologhus i Aarhus er vi erfarne i at hjælpe par med mange forskellige slags udfordringer, som opleves opslidende for parforholdet.
Tøv ikke med at kontakte os på mail: ditpsykologhus@protonmail.com eller på telefon: 61 47 49 40. Det er ganske uforpligtende. 

5 gode råd til et sundt og lykkeligt parforhold

Hos Dit Psykologhus er vores ønske, at I som par har det godt sammen og står stærkt på et fælles grundlag. Her er vores fem gode råd til at opretholde et sundt og lykkeligt parforhold:

  1. Kommunikation er nøglen
    En åben og ærlig kommunikation er afgørende for ethvert parforhold. Tag jer tid til at lytte til hinandens følelser og behov. Undgå at antage noget omkring din partner på forhånd. Vær i stedet åben og nysgerrig, og stil spørgsmål for at forstå din partners perspektiv.
  2. Prioriter kvalitetstid sammen
    En travl og stresset hverdag kan føre til, at par glider længere fra hinanden. Sørg for at skabe tid til at være sammen og lave ting, I begge nyder. I behøver ikke altid at tage væk hjemmefra og lave større aktiviteter sammen. Det er også okay at skabe tid sammen inden for hjemmets fire vægge og lave en date i sofaen. Det kan styrke jeres forbindelse til hinanden.
  3. Vis respekt og accept
    Vis respekt for hinanden og acceptér, at I er forskellige mennesker. Det er naturligt at have forskellige meninger og interesser. Værdsæt disse forskelle i stedet for konstant at kæmpe imod dem.
  4. Øv jer i konfliktløsning
    Konflikter er uundgåelige i et forhold. I kan lære at løse dem på en sund måde ved at undgå skældsord, lytte og indgå kompromiser. Parterapi kan hjælpe med at forbedre konfliktløsningsevnen, hvis I føler jer fanget i de samme konflikter igen og igen.
  5. Giv selvomsorg
    Husk at du skal have det godt med dig selv for at have et sundt forhold. Husk at prioritere selvomsorg og personlig vækst. Når du passer på dig selv, kan du også bidrage mere positivt ind i dit forhold.