Mit navn er Mette, og jeg er en del af Dit Psykologhus i Aarhus.
Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2018.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg har som klinisk psykolog erfaring med samtaleforløb for unge og voksne fra 15 år og op efter. Jeg har samarbejde med forsikringsselskaber gennem Prescriba.
Kurser og efteruddannelse
I år 2023-2024 tager jeg en efteruddannelse i Åben Rolig metoden via Fonden Mental Sundhed, som er et evidensbaseret gruppeforløb for stressramte.
Jeg har derudover gennemført flere forskellige kurser i bl.a. kognitive terapeutiske retninger, neuropsykologi, konflikthåndtering og kommunikation.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, som oplever at være i underskud i din hverdag. Underskuddet kan skyldes stress, tankemylder, uro, nedtrykthed og/eller bekymringer over en længere eller kortere periode. Det kan også ske, at du er i en relation, hvor mønstrene, kommunikationen eller samarbejdet imellem jer er udfordrende, eller at du er kommet ud af en svær relation, hvor du har været udsat for manipulation, løgne og svigt, som stadig hjemsøger dig.
Jeg tilbyder kvalificeret behandling til dig, som er udfordret af stress, angst, depression og lavt selvværd, og som har brug for hjælp til at håndtere de symptomer, som du må opleve.
Jeg tilbyder også behandling til dig, som lever eller har levet i en svær relation til en partner, forælder, søskende eller ven.
Har I som par brug for parterapi, tilbyder jeg dette med afsæt i emotionsfokuseret behandling. Her vil I blive klogere på jeres følelsesmæssige bånd til hinanden, hinandens og jeres fælles reaktionsmønstre og en dybere forståelse af hinandens følelser. I vil i terapien få nye redskaber til en bedre, kærligere og stærkere kommunikation og mere bæredygtigt samarbejde.
Jeg har her en særlig erfaring med overgangen fra at være et par til at blive forældre og tiden op til og efter en fødsel.
Sådan møder jeg dig. Tryghed og tillid er noget af det allervigtigste for mig. For mange mennesker, er dét at kontakte en psykolog et svært skridt men samtidigt et vigtigt skridt imod at få det bedre! Det er helt normalt at føle sig nervøs, første gang vi mødes i klinikken, eller når du skal tage den første kontakt. Du vil derfor opleve, at jeg gør meget ud af, at du skal føle dig tryg og rolig i mit selskab. Jeg vil møde dig med varme og et nysgerrigt sind på at lære netop dig at kende!
Et behandlingsforløb hos mig starter med, at vi sammen undersøger, hvilke problematikker, der fylder i dit liv, og hvilke symptomer du oplever, der er med til at gøre dit liv svært lige nu.
I terapien kan jeg hjælpe dig med at blive klogere på din adfærd og reaktionsmønstre, dine tanker og din måde at forstå og håndtere dine følelser på.
Hos mig gælder reglen, at intet er for stort eller for småt at gå i terapi med.
Jeg kan give dig redskaber til, hvordan du opnår større overskud i din hverdag, hvordan du håndterer tankemylder og dine selvkritiske tanker, hvordan du opnår en ro i kroppen, når du overvældes, og hvordan du nærmer dig det sted i livet, som er mest værdifuldt for dig.
Alle forløb er individuelt tilpassede. Uanset hvilken problemstilling du kommer med, vil jeg tilpasse terapien til dine forventninger og mål. Første gang vi mødes, vil jeg spørge ind til, hvad du gerne vil opnå i behandlingsforløbet. På denne måde sikrer jeg mig, at vi i terapien arbejder hen imod det, som betyder mest for dig og dit liv.
Jeg benytter mig af evidensbaserede metoder og modtager løbende supervision.
Jeg tilbyder individuel terapi og parterapi med fysisk fremmøde i klinikken i Aarhus eller online via en sikker videoforbindelse.
Priser:
Individuel terapi (ca. 50 min): 900 kr. / Studerende: 800 kr.
Individuel onlineterapi (ca. 50 min): 900 kr. / Studerende: 800 kr.
Parterapi (ca. 60 min/ca. 90 min): 1000 kr/1500 kr.
Tidsbestilling:
Du kan kontakte mig på mail: eller tlf: 60 57 99 35 (læg gerne en besked så ringer jeg tilbage hurtigst muligt eller send en sms).
Samtalerne foregår i Aarhus, i lokalerne hos Terapeuterne i Mejlgade 46B, 2. sal, (Baggården til Mejlgade 46) 8000 Aarhus C – medmindre andet er aftalt.
Afbud:
Afbud skal ske på mail eller pr. sms. Ved aflysning mindre end ét døgn før den aftalte tid, eller ved udeblivelse uden afbud opkræves hele honoraret.
Kontakt mig gerne på mail , hvis du vil høre mere om, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig.
Det er gratis og uforpligtende.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Dit Psykologhus – Telefon: 61 47 49 40 – Email:
Adresse: Mejlgade 46B, 2. sal (i baggården til Mejlgade 46), 8000 Aarhus C
Kontakt psykologerne i Dit Psykologhus i Aarhus
Det er gratis og uforpligtende. Find vores kontaktinformationer her eller skriv til os via denne formular.
Telefon: 61 47 49 40 – Email: