Angst

Angst er en helt almindelig reaktion på en trussel eller farlig hændelse. Angst bliver først til en lidelse, når der er vedvarende og overdreven nervøsitet og bekymring over situationer eller ting, som ikke er realistisk i forhold til den reelle fare. Mange oplever at få fysiske symptomer på angst, som de først tror skyldes fysisk sygdom, hvorfor de opsøger egen læge.  

Angst er kendetegnet ved tilstedeværelsen af helt specifikke symptomer, som skal have påvirket det normale funktionsniveau. Angst diagnosticeres ud fra en klinisk vurdering. Symptomerne på angst er forskelligt alt efter typen af angstlidelsen. Nogle af de mest almindelige og gennemgående symptomer er:

• Fysiske symptomer: Hjertebanken, åndenød, svimmelhed, svedtendens, rysten, rastløshed, muskelspændinger, stive muskler, ondt i maven, forstoppelse/diarré, hovedpine og træthed.
  
  
• Kognitive symptomer: Bekymringer, nervøsitet, tankemylder, manglende koncentration, negative selvhenførende tanker og katastrofetanker.
  
  
• Emotionelle symptomer: Irritabilitet, følelse af frygt eller panik, følelse af manglende kontrol, magtesløshed og overvågenhed.
  
  
• Adfærdsmæssige symptomer: Undgåelse af steder/situationer, tvangshandlinger og gentagne ritualer, sikkerhedsadfærd og søvnproblemer.
   

Ledsagesymptomerne til angst kan være udprægede søvnproblemer, ændringer i appetit der kan medføre vægtreduktion- eller øgning, isolation fra omverdenen eller svært ved at være alene, muskelsmerter, manglende motivation og begyndende symptomer på depression.

Angst kan have forskellige årsager og skyldes en kombination af arv og miljø, dvs. en øget arvelighed kombineret med belastninger senere i livet. Angst kan være en reaktion på, at man har været udsat for en traumatisk begivenhed eller en personlig erfaring med, at noget negativt kan ske i bestemte situationer.

Belastninger som stress, økonomiske problemer, sygdom, ledighed, skilsmisse og lignende kan være med til at udløse angst. Ligeledes kan mobning, ydmygelse eller tabet af en nærtstående også udløse angst. Angst kan dermed være en reaktion på nogle udfordrende livsomstændigheder eller en eksistentiel krise, mens andre oplever at få angst af mere uforklarlige årsager.

Hos Dit Psykologhus i Aarhus tilbyder vi samtaleterapi til behandling af angst.

Der er forskellige faktorer, som kan øge risikoen for at udvikle angst. Det kan f.eks. være:

• En familiehistorik med angst (øget arvelighed)
• At have været udsat for traume
• Vedvarende stress, pres eller belastninger
• Utryghed og uforudsigelighed
• Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen
• Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb 
   

Ubehandlet angst kan have alvorlige konsekvenser for en persons liv og livskvalitet herunder familielivet og parforholdet. Ubehandlet angst kan medføre udviklingen af andre psykiske lidelser som depression eller stress. Det er vigtigt at tage symptomer på angst alvorligt og søge behandling. 

En angstdiagnose stilles ud fra en samlet klinisk vurdering. I vurderingen udelukkes det, at de fysiske symptomer ikke skyldes fysisk sygdom eller anden psykisk sygdom. I diagnosticeringen ses der på forekomsten og intensiteten af de forskellige typer angstsymptomer, der fører til nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet.

Der er flere forskellige former for angstlidelser. Nogle af de mest almindelige angstlidelser er:

• Generaliseret angst
  Generaliseret angst indebærer overdreven og vedvarende bekymring, nervøsitet og angst for dagligdagsting, selvom der ikke er en åbenlys grund til at frygte noget. Personer med generaliseret angst oplever ofte problemer med massive bekymringer, der kan være svære at komme ud af. Personer med generaliseret angst oplever ofte frygt for at blive syge/komme ud for en ulykke, eller at andre bliver syge/bliver ramt af en ulykke
  
  
• Helbreds- eller sygdomsangst
  Helbreds- eller sygdomsangst er angsten for at blive alvorligt syg. Der vil være en overdreven opmærksomhed på kropslige fornemmelser og symptomer eller andre tegn på sygdom. Derudover vil der være mange eller konstante bekymringer om det at blive syg.
  
  
• Panikangst
  Panikangst er karakteriseret ved gentagne og uventede panikanfald, hvor man føler, at man ikke kan trække vejret, der er massiv hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, oplevelse af uvirkelighed, kroppen ryster, man sveder og går i panik. Mange med panikangst er bange for, at de skal dø eller blive sindssyge under et panikanfald, fordi det føles så voldsomt. Hvis personer oplever gentagne panikanfald kan dette over tid udvikle sig til en yderligere frygt for at få disse panikanfald.
  
  
• Socialangst
  Socialangst indebærer en intens frygt for sociale situationer. Personer med socialangst har ofte en masse bekymringer om at blive ydmyget eller vurderet negativt af andre. Dette kan ofte føre til at personer med socialangst begynder at undgå sociale situationer, hvilket er med til at vedligeholde og forværre lidelsen.
  
  
• Specifik fobi
  En specifik fobi kan være en intens og urealistisk frygt for en bestemt genstand, situation eller aktivitet. Dette kan omfatte højder, dyr, flyvning eller indespærring.
  
  
• Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
  OCD er karakteriseret ved at en kombination mellem gentagne, uønskede tanker og trang til at udføre ritualer eller handlinger, for at fjerne eller lindre den frygt, som tankerne er forbundet med. Dette kan være gentagen håndvask eller at skabe kontrol over nogle situationer.
  
  
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
  PTSD er en forsinket eller langvarig reaktion udløst af en alvorlig, traumatisk hændelse, som man enten kan have været direkte involveret i eller vidne til. Symptomer på PTSD indbefatter genoplivning af traumet gennem flashbacks eller mareridt, undgåelse af stimuli forbundet med traumet, øget vågenhed og søvnbesvær.
   

Samtaleterapi er en påvist effektiv behandling mod angst i let og moderat grad. Terapien bør omfatte psykoedukation (viden om angsten), redskaber til håndtering af bekymringstanker og  fokus på adfærdsændringer. Ved svære angstsymptomer kan det være nødvendigt at kombinere samtaleterapi med medicinsk behandling (antidepressiv medicin) for at opnå den bedste effekt. Dette vil ofte foregå i samarbejde med din privatpraktiserende læge. Hos Dit Psykologhus i Aarhus samarbejder vi altid med egen læge, hvis du ønsker det.

Hos Dit Psykologhus i Aarhus er vi specialiserede i samtaleterapeutisk behandling af forskellige angstlidelser. Vi har mange års erfaring indenfor området og tilbyder samtaler fysisk i vores lokaler i Aarhus C. Bor du længere væk, eller foretrækker du at sidde hjemme, har vi mange års erfaring med online samtaleforløb via en sikker videoforbindelse.

Angst er en kompleks psykisk lidelse og derfor er det vigtigt at håndtering og behandling af sygdommen bliver individuelt tilpasset. Selvom det kan føles overvældende at være konstant bekymret og være fanget i tankemylder og der ikke findes nogen hurtig måde til at slippe fri af angst, findes der nogle generelle måder at håndtere angst på, som kan hjælpe dig til en bedre livskvalitet. Nedenfor finder du nogle gode råd til, hvordan du kan håndtere angst.

1. Søg professionel hjælp hos en psykolog
   Hvis dine bekymringer bliver for overvældende og du konstant oplever nervøsitet eller frygt, så overvej at søge professionel hjælp. En psykolog kan hjælpe dig med at behandle og håndtere din angst. Psykologen er uddannet i at lave samtaleterapi, der er den mest effektive metode til behandling af angst. Sammen kan I udvikle en behandlingsplan, der passer til dine behov og ønsker.
   
   
2. Tal om medicinering med din læge
   I nogle tilfælde kan angstdæmpende medicin være et effektivt supplement til din behandling. Tal med din læge om, hvorvidt medicin kunne være en mulighed for dig.
   
   
3. Bevidsthed om tankerne
   Du kan øve dig på at observere dine bekymringstanker på en mere bevidst og opmærksom måde. Tag dig tid til at observere dem uden at dømme dem. Du kan eventuelt skrive dine bekymringer ned på papir og give bekymringerne forskellige overskrifter. Det kan give dig overblik, og hjælpe med at organisere og forstå dine bekymringer bedre. De bekymringer, der faktisk kan løses, kan du lægge en realistisk plan for. De bekymringer, der ikke kan løses, kan du prøve at give slip på ved at lade dem være.
   
   
4. Fokusér på åndedrættet
   Det kan skabe ro både fysisk og mentalt at vende fokus mod dit åndedræt, når du bliver overvældet af tankemylder og bekymringer. Du kan med din opmærksomhed på åndedrættet og dybe indåndinger med lange udåndinger igangsætte kroppens beroligende nervesystem.
   
   
5. Fysisk aktivitet
   Regelmæssig motion kan have en positiv indvirkning på humør og stressniveau. Uanset om du er til en gåtur, en løbetur, dans i stuen, styrketræning eller holdtræning gælder det om at lave den aktivitet, som du finder mest glæde ved.
   
   
6. Bed om støtte fra familie og venner
   Når man rammes af angst, er det vigtigt med opbakning fra familie og venner. Her er det vigtigt at tale åbent med dine nærmeste om din tilstand og søge støtte hos dem, som bekymrer sig for dig. De kan spille en vigtig rolle på din vej mod trivsel og velvære.
   
   
7. Fasthold en god søvnhygiejne
   Sørg for at få tilstrækkelig med søvn, og gå gerne i seng og stå op på samme tid hver dag. Hvis du oplever træthed, kan dette nemt forværre graden af bekymringer og nervøsitet. Sørg ligeledes for at skabe et roligt sovemiljø.
   
   
8. Lær mindfulness meditation
   Gennem mindfulness meditation og yoga kan du lære at være mere til stede i nuet og i kroppen i stedet for i tankerne og bekymringerne. Mindfulness meditation og yoga kan samtidig være med til at reducere stress og angst og give en større følelse af indre ro.
   
   
9. Vær tålmodig og omsorgsfuld overfor dig selv
   At have en angstlidelse kan være invaliderende for hele dit liv og tager tid at lære at håndtere.  Derfor er det vigtigt at være tålmodig med dig selv. Husk at prioritere selvomsorg i din hverdag, hvor du prøver at mærke efter, hvad du har brug for. Det kan være aktiviteter du nyder, sund kost, let motion eller samvær med en du holder af.