Krise (akut krisehjælp)

 

Krisepsykologi og belastningsreaktioner 

Hvad kendetegner en krise?

Når vi rammes af en krise er det kendetegnet ved, at vi mister grebet om vores tilværelse, og vi bliver udfordret på, at vores erfaringer og problemløsningsfærdigheder sættes ud af spil.
Vi oplever at være i en uvant tilstand karakteriseret ved et tab af kontrol og manglende forudsigelighed. Eksempler kan være situationskriser i form af pludselige hændelser som ulykker, vold, trusler, afskedigelse eller dødsfald. Det kan også være længerevarende belastningsreaktioner, der er opstået på baggrund af et vedvarende psykisk pres grundet eksempelvis mobning eller stress.
I lyset af voldsomme begivenheder er det alment at reagere på disse omend vi alle reagerer forskelligt.
Det er således altid reaktionen der er afgørende for, om der er tale om en krise snarere end det er selve hændelsen. 

Hvornår kan vi have brug for hjælp?

Ved sådanne situationer er der oftest brug for hjælp og støtte til at håndtere de reaktioner, der opstår på grund af krisen. Med den viden der findes i dag, peger meget på, at rettidig krisehjælp gør en forskel for den kriseramtes belastningsgrad og restitution. Behovet for støtte kan således blive aktuelt, når vi oplever symptomer som: uvirkelighedsfornemmelse, meningstab, choktilstand, øget sårbarhed, skyld, uoverskuelighed, koncentrationsbesvær og nedsat lyst og energi til aktiviter som ellers er forbundet med glæde og lyst.

Hvad er formålet med hjælpen?

Formålet med den krisepsykologiske hjælp består i at øge indsigten og forståelsen for egne reaktioner og fremme mestringsstrategier, der styrker evnen til at udøve selvbestemmelse.

I den bestræbelse vil hjælpen fokusere på at afdække og sammensætte hændelsesforløbet så den enkelte får adgang til at bearbejde oplevelsen, og får en øget forståelse for de sammenhænge der findes mellem hændelsesforløbet og de tilhørende tanker, følelser og reaktioner. 

Det er hensigten at den kriseramte oplever sig hjulpet ved at:

  • Fremme forståelsen og indsigten i egne reaktioner 
  • Forebygge længerevarende komplekse belastningsreaktioner 
  • Øge kendskabet til egne behov og handlemuligheder
  • Fremme åbenhed og modvirke isolation

Hvilke gode råd er hjælpsomme i krisesituationer?

For nogle vil det være hjælpsomt, at der rekvireres professionel hjælp til at bearbejde krisehændelsen. Dermed ikke sagt, at der ikke findes gode råd og måder at være behjælpelig på, når krisen indtræffer. Når krisen rammer kan det gøre en forskel for den kriseramte at navigere efter følgende opmærksomhedspunkter og gode råd:

  • Vær nærværende og lyttende uden at fokusere på følelserne  
  • Hjælp med at skabe overblik ved at sammensætte hændelsesforløbet
  • Vær opmærksom på de individuelle behov – ingen reagerer ens
  • Hjælp med at overtage praktiske opgaver og skab overblik
  • Lad ikke den kriseramte være alene i det første døgn